Login | SAMMENLIGN |  | 
Zora - dansk

Zora - dansk

Pris ved 1 Stk
50,00  DKK
Antal
Køb


Zora strikkes oppefra og ned uden sammensyninger. Bærestykket formes ved at benytte en modificeret udgave af contiguous-metoden udviklet af Susie Myers. Arbejdet starter med opslag til saddelskuldre og nakke, hvorefter bærestykket strikkes frem og tilbage med udtagninger til forstykker, ryg og saddelskuldre, henholdsvis ærmer og V-hals, indtil formgivning af V-halsen er færdig. Derefter strikkes bærestykket rundt indtil deling til krop og ærmer. Ved ærmegabet sættes ærmemasker på maskeholder eller garnrest, og masker i ærmegabet slås op med din foretrukne metode. Resten af kroppen strikkes rundt til den ombukkede kant. Den ombukkede kant i V-halsen laves efterfølgende. Til sidst sættes ærmemasker på pinden, og ærmerne strikkes rundt oppefra og ned til de ombukkede manchetter.

 

Garnforslag Blackhill Højlandsuld, Blackhill LinWool, Blackhill SoftWool eller Järbo 2tr Ull

Estimeret forbrug
ca. 900 (990, 1.060, 1.130, 1.190)(1.280, 1.380, 1.450, 1.560) m

Pinde
3,5 mm 80 cm rundp og strømpep (eller foretrukne pind til at strikke små omkredse) til krop og ærmer.
3,25 mm 40 cm og 80 cm rundp og strømpep (eller foretrukne pind til at strikke små omkredse) til ydersiden af kanten på kroppen, færdiggørelse af ydersiden af V-halsen og ydersiden af manchetter på ærmer.
3 mm 40 cm og 80 cm rundp og strømpep (eller foretrukne pind til at strikke små omkredse) til indersiden af kanten på kroppen, færdiggørelse af indersiden på V-halsen og indersiden af manchetter på ærmerne.

Strikkefasthed
23 m x 34 p = 10x10 cm i glatstrik på den største pind efter udspænding.

Størrelser
1 (2, 3, 4, 5)(6, 7, 8, 9)

brystmål på færdig sweater
89 (97,5, 104,5, 113, 122)(130,5, 139, 149,5, 160) cm

Foreslået bevægelsesfrihed: 5 – 12,5 cm
Modellen på billedet har ca. 12,5 cm bevægelsesfrihed omkring brystet (se målskema på opskriftens sidste side for mere detaljerede mål).

Tilbehør
Maskeholder eller garnrest, maskemarkører (6), maskemarkører der kan åbnes og lukkes (1), omgangstæller (valgfrit), nål med rund spids, udspændingsværktøj.



Support på opskrift bedes henvendt til designeren:

Design: Isabell Kraemer

Support (på engelsk): grasfleckenbylilalu@gmail.com

©Copyright: Zora©Isabell Kraemer/grasflecken 2025



Alle opskrifter leveres som digital pdf-fil, du selv skal printe. Alle opskrifter, der er købt på www.garnudsalg.dk, kan ikke returneres.