Særtilbud 


Hos Garnudsalg er der især én ting, vi ikke kan leve foruden. Og det er nørkleriets fantastiske univers. For findes der næsten noget bedre end en hyggelig stund med et strikke- eller hækleprojekt, der maske efter maske tager form? Nej vel? Det skulle da lige være et godt tilbud på et lækkert nøgle garn til dit næste fortryllende strikkeeventyr.  

Når først den ene trøje er hoppet af pindene, er det svært ikke straks at gå i gang med det næste tørklæde eller de næste par strømper. Er du en garnentusiast ligesom os? Så er det ikke et fåtal nøgler garn, der i løbet af et år bliver forvandlet til herlige sager. Det behøves dog ikke koste en bondegård at få motioneret strikkepindene med ordentligt kvalitetsgarn.  

Vi rejser gerne jorden tynd i vores søgen efter de bedste garner – og ligesom alle andre er vi også altid på udkig efter gode tilbud. Af den grund har vi på denne side samlet en masse skønne garner til enhver strikke- og hækleelsker, og fælles for dem alle er den drøngode pris, der ikke er at finde mange andre steder. Besøg også Kenneths Corner og gå på opdagelse mellem særligt udvalgt garn i ualmindelig god kvalitet til små priser.

 

Ingen varer fundet
   

Spar penge på dit næste strikkeeventyr 

Glæden er til at føle på, når vi får et nyt lot garn ind ad dørene på vores lager. Næsten allerede før vi løfter de fine garner op fra kassen, drømmer vi om alle de herlige ting, der blot venter på at blive udformet med det bløde uld og de skønne følgetråde. Nogle gange sker det dog, at vi køber lidt for meget. Andre gange sker det også, at vi kun har ganske lidt tilbage af forskellige garner. Og nogle gange vil vi bare gerne give jer en rigtig god pris på alt lige fra lækker merino til silkeblød cashmere. Vi er nemlig lige så vilde med gode priser, som vi er med at svinge hæklenålen og strikkepindene.

På denne side kan du måske være heldig at finde lige præcist det garn, du står og mangler til dit næste projekt. Du kan også læne dig tilbage med en god kop kaffe eller te, mens du lader dig blive inspireret til dit næste strikkeeventyr mellem de mange lækre garner til gode priser. Alle de skønne farver og gode kvaliteter taler til ethvert strikkeelskende hjerte, og de venter blot på at komme hjem i din strikkekurv. 

Mangler du alligevel lidt gode idéer til, hvad du skal gå i gang med næste gang, behøves du ikke lede længe. Vi har et stort udvalg af de fineste opskriftsbøger til enhver smag. Og mangler du den helt rigtige størrelse strikkepinde eller hæklenål? Så kan du finde de bedste på markedet lige her på siden.

Få de gode tilbud hos Garnudsalg 

Vil du ikke gå glip af en god handel? Så snyd ikke dig selv for en tur rundt i vores mange herlige særtilbud, og du kan inden længe være i gang med at lave en ny herlig sag til dig selv, dine venner eller din familie. Når du bestiller garn til dit næste strikkeeventyr hos Garnudsalg, går der nemlig ikke lang tid, før du står med nøglerne i dine hænder. 

Bestiller du inden klokken 15, sender vi nemlig samme dag på hverdage. Tøv ikke med at lægge en masse fine nøgler i kurven, så kan du lave de første masker om ganske få dage.