Login | SAMMENLIGN |  | 
Vilvære

Vilvære

Pris ved 1 Stk
49,00  DKK
Antal
Køb

Vilvære...

...er en stor trøje med V-hals, tilsatte smalle ærmer og synlige afslutninger. Trøjen er strikket oppefra-ned og starter med opslag på ryggens skuldre og dernæst strikkes ned til ærmegab. Masker til forstykket samles op på ryggens skuldre og strikkes i to stykker mens V-udskæringen formes. Forstykke og ryg samles under armene og strikkes rundt. En omgang vandrette masker laves, før der afsluttes med glatstrik. Dernæst samles masker op rundt i ærmegab for at strikke ærmerne rundt i omgange. En omgang vandrette masker laves, før manchetten strikkes i glatstrik, og maskerne lukkes af i ønsket længde. Masker samles op i halsudskæringen for at strikke en afsluttende kant.
Vil kan strikkes med korte, lange eller uden ærmer. Halskanten kan ligeledes undlades, strikkes med en I-cord/hestetømme eller som en glatstrikket kant.

Størrelser 1 (2, 3, 4)

Trøjen bør have en bevægelsesfrihed på 20-35cm. Efter du har målt din personlige overvidde, vælg en størrelse, som er mindst 20-35cm større end dine personlige mål

Trøjens færdige mål:
Nakkens bredde uden afslutningskant: 20cm
Skulder bredde: 18.5 (23, 27, 31.5) cm
V-hals målt lodret fra opslagskant til bunden af V: 20 (21, 23.5, 23.5) cm
Ærmehul: 19 (20, 21, 21) cm
Overvidde: 111.5 (128.5, 145.5, 163) cm
Overarm omkreds: 36 (38.5, 41.5, 41.5) cm
Ærmelængde*: ca 32-42cm
Krops længde målt fra under ærmegab*: ca 37cm
*Vær opmærksom på at prøve trøjens pasform og længde, mens du strikker, så
længden kan justeres til personlige præferencer! Når du strikker en boxy trøje, har
bredden af skulderen stor indflydelse på længden af ærme og krop.

Strikkefasthed
14 m x 17 pinde giver 10cm x 10cm med pind 6.5mm i glatstrik efter strikkeprøven er vasket

Garnforslag Llama Soft
ca. 750 (850, 950, 1050) m 

Vejledende pinde og materialer
6.5mm, 80cm rundpind til krop og/eller strømpepinde til ærmer.
5.5mm, 80cm rundpind til opslagning af masker, kanten på krop og/eller strømpepinde til manchet på ærmer
4.5mm, 80cm rundpind til at samle masker op
4.5mm hæklenål til at slå masker op med
Restegarn/maskeholder og maske markører som kan åbnes

Support på opskrift bedes henvendt til designeren:
Design: Elsebeth Judith
Support: mail@elsebethjudith.dk
©Copyright: elsebethjudith 2021
#raacardigan #elsebethjudith #elsebethjudithdesign

Alle opskrifter leveres som digital pdf-fil, du selv skal printe. Alle opskrifter, der er købt på www.garnudsalg.dk, kan ikke returneres.