Login | SAMMENLIGN |  | 
Trille Rille

Trille Rille

Pris ved 1 Stk
40,00  DKK
Antal
Køb

TrilleRille

... når lækkerhed og luksus kører i samme rille... efter rille... efter rille ...

TrilleRille Cardigan er en lille klassisk cardigan med rundt bærestykke. Konstruktionen understreges af de mange ret- og vrangriller. Cardiganen strikkes oppefra og ned, hvilket giver dig mulighed for undervejs at tilpasse efter egne mål og ønsker. Du kan altså forlænge eller forkorte ærmer og krop, så du enten får en lille, elegant jakke eller en skøn, anvendelig og hyggelig cardigan som resultat. TrilleRille har en dobbelt halskant, som giver en fin pasform og understreger bærestykkets fine facon. Cardiganen har desuden tillagt lidt vidde ned over hofterne, så der er plads til at være kvinde.

Vejledende garnforbrug:
Blackhill Silkwool: 200g (200g) 300g (300g) 300g
Blackhill Silk Kid Mohair: 100g (125g) 150g (150g) 175g

Størrelser: S (M) L (XL) XXL
Overvidde: (kropsmål): 84 (94) 104 (114,5) 124,5 cm
Overvidde: (modellen): 91,5 (101,5) 112 (122) 132 cm
Længde: (modellen): 58 (60,5) 65 (67,5) 69,5
Modellen er designet med: Moderat pasform

Strikkefasthed: 20 m x 34 p i mønster = 10 x 10 cm på p 4½ med én tråd i hver kvalitet.

Vejledende pinde:
Rundpind nr 4½, 80cm samt
Ærmepinde nr 4½, alternativt kan der strikke ærmer på rundpind med ”magic-loop”.
( Bemærk: dette er vejledende pindestørrelse, anvend den pindestørrelse du skal bruge for at ramme strikkefastheden. )

Tilbehør: 6 (7) knapper