Login | SAMMENLIGN |  | 
Sommerknus

Sommerknus

Pris ved 1 Stk
49,00  DKK
Antal
Køb

Sommerknus er en bluse/sweater i strukturmønster med rundt bærestykke. Den er strikket oppefra og ned med mulighed for at ændre længden af krop og ærmer. Du starter med at strikke nogle omgange vrang i halsen og bagefter vendepinde for en forhøjet nakke. Efter at have strikket bærestykket med udtagnings omgange, deles arbejdet og ærmernes masker sættes på hold, mens kroppen strikkes færdig. Ærmerne strikkes et ad gangen ved at sætte maskerne tilbage på pinden og strikke rundt med indtagninger indtil ønsket længde og afsluttes med rib. I halsudskæringen kan der efterfølgende strikkes en ribkant.


Størrelse XS (S, M, L, XL, 2XL)
Trøjen er designet til at have et bevægelsesrum på 7-10 cm, så vælg en str som giver dig dette i forhold til dine personlige mål.

Målene på den færdige trøje
A. Hals omkreds (målt inklusive den valgfrie
ribkant): 50 (52, 55.5, 56.5, 59, 60) cm
B. Overvidde omkreds: 89 (95.5, 106.5, 111,
122, 133.5) cm
C. Bærestykkets længde målt midt foran uden
den valgfrie ribkant i halsen: 17.5 (18.5, 20, 22,
23.5, 24.5) cm
D. Overarms omkreds: 31 (33, 35.5, 37, 40,
44.5) cm
E. Ærme længde: ca 10-46.5 cm
F. Krops længde fra ærmegab: 34cm.

Strikkefasthed:
10cm x 10cm: 18m x 24p i glatstrikning med p 5.0mm eller den størrelse pind som du kan få den ønskede strikkefasthed med.
– det er vigtigt at både maskeantal OG antallet af pinde/omgange passer, ellers prøv at strikke med et nummer større eller mindre pind.

Garn
Den viste model er strikket med 2 garnkvaliteter
holdt sammen (A+B)
A: 680 (720, 800, 840, 940, 1040) m Olines bomuldsgarn 8/4 fra Garnudsalg, 100% bomuld,
170m pr 50g
B: samme antal meter af spindelsvævs tyndt følgetråd (i opskriften er det brugt silk mohair der løber 311m pr 25g)

Husk strikkeprøve for at få korrekt strikkefasthed. 

Garnforbruget er et estimat for at strikke efter de opgivne mål og en trøje med 3⁄4 ærmer.

Materialer:
4.0mm, 40cm rundpind til rib i hals.
5.0mm, 40cm rundpind eller strømpepinde til hals og ærmer.
5.0mm, 80cm rundpind til bærestykke og krop
Maske markør.

Support på opskrift bedes henvendt til designeren:
Design: Elsebeth Judith

Alle opskrifter leveres som digital pdf-fil, du selv skal printe. Alle opskrifter, der er købt på www.garnudsalg.dk, kan ikke returneres.