Login | SAMMENLIGN |  | 
Sammensat 11

Sammensat 11

Pris ved 1 Stk
49,00  DKK
Antal
Køb

En vendbar raglan sweater med drejet rib på alle kanter og afslutninger.



Sammensat 11 er en rummelig raglan trøje strikket oppefra og ned med mulighed for at justere længden på ærmerne og kroppen. Trøjen har kanter og raglan i drejet rib. De drejede ribkanter langs raglan, krop og ærmer trækker trøjen sammen og fjerner noget af bevægelsesvidden; men da rib udvides, er der en mervidde på krop og ærmer. Raglan udtagningerne former en kurvet linje, hvilket giver en bedre pasform og mindsker, at der kommer ”buler og vulker” på ærmer og overkrop. Trøjen kan strikkes med rund hals, høj hals/rullekrave eller en ombukket rib ved hals. Trøjen har en delt ribkant på kroppen, som er længere bagpå end foran og ligeledes er der lange brede ribkanter på ærmerne. Trøjen kan være vendbar og bruges med enten ret- eller vrangside udad.

Størrelse XS (S, M, L) (XL, 2XL, 3XL): Trøjen har et bevægelsesrum på 10-20cm og en færdig overvidde på: 98 (101.5, 107, 113) (118.5, 130,138.5) cm med en udstrakt rib.

Strikkefasthed 10cmx10cm: 14 masker x 20 omgange i glatstrik, garn A + B holdt sammen og pind 6.0mm eller den pind, som du kan opnå den rette strikkefasthed med.
Bemærk! Mål strikkeprøven efter vask. 10cmx10cm: 22 masker x 28 omgange i drejet rib, garn A + B holdt sammen og pind 5.0mm.

Garn Hele trøjen er strikket med dobbelt garn/2 garn kvaliteter holdt sammen (A+B).
A: 700 (740, 790, 840) (900, 950, 1050) m (garn i strikkefasthed 17 masker på 10 cm)
B: 700 (740, 790, 840) (900, 950, 1050) m garn i strømpegarnstykkelse, 420m pr 100g, som vil give dig den rette strikkefasthed.
Husk på, at garnforbrug er et skøn!
Bemærk at om det ønskes en "fuzzy" overflade vælg at en af garnerne der er mærket *

Materialer 6.0mm, 40cm og 80cm rundpind og/eller strømpepinde. Skift pind, når maskeantallet kræver det. 5.0mm, 40cm og 80cm rundpind eller strømpepinde til rib.

Garnforslag garn A: AlpeBlackhill Soft Melange økologisk uld, Reborn Tweed 300, Piu BellaLlama soft *
Garnforslag garn B: Silk Mohair *, tyndt strømpegarnBlackhill CottonWool FineManos FinoI Will Follow

Alternativ: 4 tråde Silk Mohair & tynd følgetråd fx Merino Single ply

Support på opskrift bedes henvendt til designeren:
Design: Elsebeth Judith

Alle opskrifter leveres som digital pdf-fil, du selv skal printe. Alle opskrifter, der er købt på www.garnudsalg.dk, kan ikke returneres.