Login | SAMMENLIGN |  | 

CAFE & KURSER

At fordybe sig i et strikkeprojekt eller i ens hækletøj giver en hel særlig ro i kroppen. Her er der plads til at lade tankerne flyve, mens fine mønstre langsomt tager form pind efter pind. Ofte finder nørkleriet sted i en blød sofa hjemme i stuen foran pejsen eller fjernsynet eller måske ude på terrassen eller altanen, når vejret viser sig fra sin solrige og lune side. Kunne du alligevel godt tænke dig at strikke eller hækle i nogle nye rammer i selskab med andre garnentusiaster? Så er du kommet til det helt rigtige sted. 

Hos Garnudsalg giver vi dig muligheden for at tage strikkepindene under armen og komme til hyggelige caféer og kurser, der bliver holdt af ligesindede, hvis hjerter banker for nørkleriets univers.

Jævnligt afholder vi spændende arrangementer for øvede såvel som nybegyndere, så uanset om du er vant til at have strikkepinde i hænderne, eller om du for første gang skal lære at hækle en maske, så er der en workshop, der passer lige til dig. Her mødes vi om vores fælles passion, nemlig garn og kreativitet, og resultatet er nogle hyggelige timer i godt selskab.

På denne side kan du læse meget mere om vores kurser og caféer. Du kan også hoppe ind på vores Facebook-side, hvor vi jævnligt opdaterer siden med alt lige fra kommende strikkecaféer og hæklekurser til nyheder om vores lækre garner samt inspiration. 

Strik og hækl i hyggeligt selskab 

Vi åbner jævnligt dørene for alle, der lige som os er bidt af en gal strikkepind. Ikke nok med at vi brænder for garnuniverset og alt, hvad der hører sig til, så elsker vi også at dele vores passion med ligesindede. Både på grund af de hyggelige stunder, men også på grund af fællesskabet over vores fælles hobby. 

En gang om måneden i efterår- og vintersæsonen holder vi en hyggelig strikkecafé.

Her mødes strikkeelskere og hæklenørder til hyggeligt samvær og sparring. Over strikkepindene og hæklenålene taler vi om alt mellem himmel og jord, nye projekter og strikkedrømme, ligesom der er er god plads til at hjælpe hinanden med nye teknikker og metoder. Så kan det være, at du kan få hjælp til lige præcist den trøje, du altid har drømt om at strikke, eller også kan du endeligt få styr på at lave en magisk ring. 

Ud over vores caféer afholder vi løbende kurser og workshops. Her kan du få undervisning i alt lige fra svære strikkemetoder til smarte hækletricks. Det kan eksempelvis være, hvordan du lære at strikke snoninger eller hækle jaquard. Vi holder også workshops for nybegyndere, så hvis du har en drøm om at lære at strikke eller hækle, kan du komme forbi og blive sikker på strikkepinden og hæklenålen.   

Vi byder dig velkommen hos Garnudsalg

Kunne du tænke dig at strikke eller hækle med andre, der deler din interesse i nørkleri? Så byder Garnudsalg dig altid velkommen til vores hyggelige caféer og workshops. Her er der god plads til dig og dit hækle- eller strikketøj. Så tøv ikke med at melde dig til de forskellige arrangementer, og kom til en fornøjelig aften i godt selskab sammen med Garnudsalg.

Du kan melde dig til de forskellige caféer og kurser lige her på siden. Vi gør dog opmærksom på, at købte pladser til de forskellige arrangementer ikke kan refunderes. 

Vi glæder os til at åbne dørene for dig og dit nørkleri hos Garnudsalg! 
Ingen varer fundet