Blodbøg

Blodbøg

Pris ved 1 Stk
40,00  DKK
Antal
Køb

 

Blodbøg

Trekantet sjal med mønsterstrik
Design
: Ruth Sørensen

Sjalet er strikket rundt i mønsterstrik med 2 farver ad gangen og efterfølgende klippet op. Man starter med at strikke rundt på strømpepinde og efterhånden, som der tages masker ud, skiftes til længere og længere rundpinde.
Kanterne langs siderne på sjalet er strikket efter at sjalet er klippet op.

Materialer:
Sjalet er strikket i Blackhill Højlandsuld
I alt er brugt ca. 575 g til sjalet:
Ca. 200 g til bladfarven (hvide felter i diagrammet).
Ca. 275 g til baggrundsfarven (grå felter i diagrammet).
Desuden er brugt ca. 100 g i alt til kanterne.
Strømpepinde 3 mm
Rundpinde 3 mm.
(Start med 40 cm og skift til længere pinde efterhånden som arbejdet vokser.
Til sidst vil 120 eller 150 cm være passende).
Rundpind 2,5 mm til kanter (120 cm eller længere).
Det kan være en fordel at have flere rundpinde at arbejde på.

Færdigt mål: Øverste kant 240 cm, højde 120 cm (inkl. bort).
Strikkefasthed:
28 masker x 32 pinde i mønsterstrik
på pind 3 mm = 10x10 cm.

Farvevalg:
Jeg har valgt at arbejde i brunlige og rødlige nuancer til henholdsvis baggrund og blade.
En brune farve vil altid indeholde ”en anden farve”.
De brune jeg har valgt indeholder grønt, violet, og gult. Desuden har jeg valgt to farver der ”stikker ud”, for ikke at få en alt for kedelig og ensartet farvefordeling.
Farverne, som stikker ud, strikkes kun med en enkelt eller to omgange, mens de andre farver blandes tilfældigt og kan strikkes flere omgange i træk.
Tilsvarende er de røde nuancer til bladene valgt, så nogle ligger tæt på hinanden, mens nogle lyser op.
Ud for farverne har jeg skrevet hvor mange gram, jeg har brugt af hver.



En god måde at vælge farver på er at vælge de to farvenuancer, man foretrækker; 2 – 3 nøgler á 50 – 100 g af hver, og så supplere med små nøgler (rester) af farver inden for samme farveskala.
Til baggrund skal bruges i alt ca. 275 g – til bladene ca. 200 g.
Derudover skal bruges ca. 100 g til kanter.
Man kan bruge flere eller færre farver, alt efter hvad man har lyst til (eller hvad, der er på lageret).
Strik evt. en farveprøve, for at se, hvordan de farver du vælger, arbejder sammen.