500 CONES
Fra Cortona til Hadsund - eller væddemålet om de 500 cones ...På sletterne bag Cortona i forårslune Toscana ligger en lille, men flittig indkøber af deadstock. En tidlig morgen i marts pakkede han og en hjælper lastbilen, placerede kaffekopperne i forruden og satte kursen nordpå. Langt nordpå. De endte i Hadsund. Ad forunderlige veje og med idéen om, at alt kan lade sig gøre, parkerede de efter et par døgn den lille lastbil udenfor Garnudsalg. De bankede på ruden og vi bød dem naturligvis indenfor, bryggede kaffe og placerede dem ude i det lune køkken omkring langbordet, hvor de fortalte historien om de 500 cones (mindst), de havde fyldt bilen med. Om vi ville se dem...? Selvfølgelig ville vi se dem. Det endte med, at de blev her i Hadsund. Derfor har Kenneth og Anne nu væddet om, hvorvidt Anne kan lave et brag af et italiensk marked med mindst 500 cones på tilbud. Anne er vedholdende og insisterer naturligvis på, at det kan hun. Kenneth stiller sig mere tvivlende, men kommer til at æde sine ord, for her kommer de ... og rigtig god fornøjelse med at gå på eventyr i alle de skønne, luksuriøse og lækre cones. Alle cones er kollektionsprøver og de er inddelt i 5 kategorier. Der er alt fra følgetråde til meget tykke garner. De kan indeholde alpaca, mohair, merino, uld, metaltråd, viskose og alt derimellem. Der er noget for enhver smag og rigelig plads til at lege og eksperimentere :-) |




