Paillet
Her er din mulighed for at lege! Vi har fået den fedeste bomuld hjem. Overstrøet med pailetter er bomulden simpelthen en drøm for alle os med hang til lidt hverdagsbling. Bomulden er tung og falder derfor virkelig smukt. Den vil egne sig til sommertoppe, bluser og du kan sågar strikke virkeligt lækre sweatre med masser af sjov i form af de blanke pailetter, som skinner smukt hver gang, lyset rammer dem. Vores Anne har strikket LANGELINIE i PAILLET i forbindelse med vores samstrik, som lige er afslutte efter en skøn måned med masser af eksempler på, hvordan vi forvandler fibre til noget, som afspejler netop den, vi er. Anne valgte at gå all-in på bling og stribede LANGELINIE med Brillino. Det blev fantastisk! |