Bubble Sweater strikkes oppefra og ned med raglanærmer. Den kan altså tilpasses i længden, så den passer lige til dig. Vælg størrelse efter dine mål. Vælg den størrelse, der passer til dit eget brystmål plus 4-8 cm.
I ribkanterne strikkes en tynd glimmertråd med. Dette giver en meget fin effekt. Til denne udgave af Bubble Sweater har jeg valgt en guldglimmertråd, men den kan også fås i sølv.
Sømandsboblerne er lette at lave, man skal bare lige fange teknikken. Prøv evt. at søg på nettet
efter sømandsbobler, der findes nogle meget fine forklarende videoer derude.
STØRRELSE: (XS) S (M) L (XL)
TRØJENS OVERVIDDE: (87) 90 (94) 102 (113)
TRØJENS LÆNGDE (55) 56 (57) 59 (61)
STRIKKEFASTHED: 23 MASKER X 40 PINDE I MØNSTER PÅ PIND 3,5MM = 10 X 10 CM.
VEJLEDENDE PINDE: PIND 3 MM OG 3,5 MM.
STRIKKET OP I: PERNILLA FRA FILCOLANA OG TO RULLER GLIMMERTRÅD FRA GÜTERMANN (CA 100M)
GARNFORBRUG: (300G el. 1050 meter) 350G el. 1225 meter (400G el. 1400 meter) 450G el. 1575 meter (500G el. 1750 meter)
GARN-ALTERNATIVER:
Blackhill Højlandsuld,
Blackhill CottonWool eller
Blackhill Linwool evt. sammen med
Blackhill Superfine Alpaca.