Engelske opskrifter - 9. februar 2017

Engelske opskrifter - 9. februar 2017

 
Pris ved 1 Stk
399,00 DKK
Antal
Køb

Lær at strikke efter engelsk opskrift

KURSUSFORLØB OVER 4 UGER - OPSTART den 9. februar 2017

Hos Garnudsalg tilbyder vi en bred vifte af kurser. Dette retter sig mod dig, der gerne vil lære at strikke efter engelske opskrifter. Engelske opskrifter er slet ikke så svære at komme i gang med, som du lige umiddelbart kan synes og har du først fået hul på dem, åbner der sig en helt ny verden, fordi der er så utroligt mange engelsksprogede strikkeopskrifter i omløb. Kender du f.eks. ravelry? Derinde løber man aldrig tør for nye projekter, man gerne vil strikke, men det kan vi jo snakke mere om, når du kommer på kurset.

Vi tager udgangspunkt i en opskrift, du selv vælger inden kursusstart. Du medbringer opskriften den første aften, så vi får dig startet sikkert og trygt op med de mest grundlæggende engelske fagudtryk indenfor strikning. Vi mødes herefter en gang om ugen - i alt 4 uger i træk. Efter de 4 uger, er mit mål, at du klar til at træde ind i den engelske strikkeverden.

Vi har enkelte engelske opskrifter i butikken, ligesom vi sagtens kan hjælpe dig med både passende garn og strikkepinde, men det står dig frit for at vælge lige akkurat det, du har lyst til. Dog må jeg fraråde, at du vælger et meget kompliceret stykke strik til at starte med.

Du får udleveret et lille kompendie/en ordliste, som ruster dig til de dage, hvor vi ikke mødes, men du gerne vil strikke videre på egen hånd.

Der kræves ingen særlige forudsætninger, men et grundlæggende kendskab til engelsk vil være bedste udgangspunkt for at opleve succes med kurset. Med grundlæggende menes blot det skoleengelsk, de fleste af os behersker. Vi skal nemlig ikke tale engelsk, men blot forstå det :-)

Vi strikker den 9/2, 16/2, 23/2 samt 2/3 2017. Alle aftener klokken 19.00-21.00.

Prisen er inklusive kaffe/te. Kursus afholdes på Indkildevej 4A, 9210 Aalborg. Antal kursusdeltagere: 12.

Underviser: Liselotte Weller