To sider af samme sag

To sider af samme sag

Pris ved 1 Stk
40,00  DKK
Antal
Køb

To sider af samme sag


Grundopskrift til topdown- strikket kjole efter "slanted contiguos metoden" eller frit oversat: "skråt tilsatte ærmer"
Modellen kan varieres på kryds og tværs - kort, lang, taljeret, med eller uden vidde, smalle eller brede striber...lige som man har lyst til :-)

Størrelse Small - Medium - Large - X-large
Brystvidde 90 cm - 95 cm - 100 cm - 104 cm
Skulderbredde 32 cm - 34 cm - 36 cm - 38 cm
Længde kort model 73 cm - 77 cm - 79 cm - 81 cm
Længde lang model - bag 91 cm - 95 cm - 97 cm - 99 cm
Længe lang model - for 86 cm - 90 cm - 92 cm - 94 cm
Ærmelængde 42 cm - 42 cm - 42 cm - 42 cm

Det skal du bruge
Uld med løbelængde på 400 meter/100 gram. Til modellerne er der brugt plantefarvet Knudegarn, men andre kvaliteter med tilsvarende løbelængde kan fint bruges. Vi foreslår f.eks. en kombination af en tråd Blackhill Højlandsuld strikket sammen med en tråd Blackhill Superfine Alpaca.

Kort model:
Farve A - 150/150/200/200 gram
Farve B - 150/150/200/200 gram

Lang model:
Farve A - 150/200/200/200 gram
Farve B - 150/200/200/200 gram

Rundpind 80 cm og ærmepinde nr. 3 & 4
5 knapper
6 maskemarkører

Strikkefasthed
21 m / 30 p på pind nr 4 i glatstrikning = 10 cm.

Om modellen

Kjolerne er strikket top-down efter en speciel metode, som oprindeligt er opfundet af Susie Meyers og siden videreudviklet og brugt af mange udenlandske designere. Ærmet er et skråt tilsat ærme, som strikkes samtidigt med kroppens dele, og danner en flot markering langs skulder og ned langs ryggens sider. En klar fordel ved metoden er, at der er meget lidt montering, og at man kan strikke den længde man har lyst til.
Modellen strikkes frem og tilbage på overdelen - skørt og ærmer strikkes rundt. Kjolen kan strikkes i 2 varianter - en kort og en lang.

Kort model
Kort kjole eller tunika. Der er meget vidde i skørtet, som starter under ærmet og falder med
"dryp" i siderne. Kjolens top er ensfarvet, og der startes med farve A.

Lang model
Kjolen er let taljeret, med mindre vidde end den korte, og så er den længere bag end for.
Kjolen strikkes i tynde striber - 2 pinde farve A og 2 pinde farve B.